Otte chefer og ingen retning
Klokken er 17.40 en tirsdag i oktober, og projektørerne er lige tændt over bane 2. U15-pigerne varmer op med en øvelse, som drengene på bane 1 droppede for to måneder siden, men det ved pigernes træner ikke, for han har aldrig talt med drengenes træner om det. De har hver deres hold, hver deres træningsplan og hver deres lille løn.
Jeg har set den scene i mange klubber, og den er ikke trænernes skyld. Den er bygget ind i måden, vi organiserer talentarbejdet på.
Næsten alle danske klubber ligner hinanden, uanset om de er en forening eller et ApS. Øverst sidder en formand eller direktør, og under ham sidder en sportsansvarlig og en talentchef, som har en head of coaching, en mental træner og en fysisk træner under sig, nogle steder også en fysioterapeut og en analytiker. Derefter har hvert hold en cheftræner med assistenter, keepertræner, specifiktræner og standardtræner. Det ser professionelt ud på et organisationsdiagram, men tæl, hvor mange mennesker der står på lønlisten, og regn så ud, hvad hver af dem egentlig får.
Lad os tage Klub A. Talentafdelingen har 2.900.000 kr. om året, hvor talentchefen er på fuldtid og får 400.000 kr., og head of coaching også er på fuldtid og får 450.000 kr. Klub A har 8 hold fra U14 til U19, fordi den som de fleste små klubber ikke stiller både pige- og drengehold i alle 6 årgange. Hver cheftræner får 100.000 kr. Den fysiske træner er på fuldtid til 400.000 kr., den mentale træner får 100.000 kr. på deltid, og 8 assistenter deler 700.000 kr., så hver får 87.500 kr. De sidste 50.000 kr. går til bolde, veste, kurser og leje af GPS-veste. Det er 20 mennesker, og kun 3 af dem kan leve af det. Alle beløb er bruttoløn, og feriepenge, pension, ATP og arbejdsgiverbidrag lægger typisk 5 til 15 % oveni, så begge modeller koster i virkeligheden cirka 3,0 til 3,3 mio. kr.
17 af de 20 er på små deltidslønninger, og så længe det er sådan, får du 17 halve løsninger. Træneren på 100.000 kr. har et andet job fra 8 til 16, så han kommer direkte fra arbejde, træner sit hold og kører hjem igen. Han har ikke tid til at tale med pigernes træner, og ingen har nogensinde bedt ham om det.
Min holdning er enkel. Problemet er ledelse og retning, og det løser du ikke med flere titler, for fodbold er fodbold for piger og drenge, og de skal lære det samme om teknik, taktik, det mentale og det fysiske. Forskellen ligger i vægtningen og i belastningen. Piger har for eksempel generelt mere gavn af systematisk træning af landinger, retningsskift og styrke i opvarmningen, men det er stadig den samme fodbold.
Den model, jeg foreslår, starter med én head of football. Det skal være en skarp og analytisk person, der kender spillet helt ind til benet, har sympati for trænerne og forstår at uddelegere. Opgaven er at give retning, skabe et miljø hvor trænerne lærer af hinanden, og gøre dem bedre ude på banen. Der må ikke ligge noget administrativt hos den person, og det eneste skema, han eller hun laver, er træningstiderne, så de passer til trænerne.
Under head of football er der fire teams, nemlig ét for U14, ét for U15, ét for U16 og U17 og ét for U18 og U19. Den opdeling er klubbens egen, og den følger ikke DBU's rækker, som i forvejen er forskellige for piger og drenge. Hvert team har 3 trænere med samme ansvar og forskellige styrker, hvor én er stærk i det fysiske, én i analysen og én i spilforståelsen. Ingen af dem er chef for de andre, og de har fælles ansvar for alle spillere i årgangen, både piger og drenge. Licenssystemet tæller to hold. Jeg ser én årgang med én plan. DBU's licensmanual stiller krav til trænernes uddannelse og til, hvilke roller klubben skal have, og kravene stiger med antallet af stjerner. Teamet skal derfor sættes sammen, så de krav stadig er opfyldt for hvert licenshold, og har klubben flere stjerner, skal den tjekke, om licensen kræver særskilte roller som mentaltræner eller analytiker.
Her er regnestykket med de samme 2.900.000 kr. i bruttoløn og drift.
Alle beløb er bruttoløn. Pension, ATP, feriepenge og arbejdsgiverbidrag lægger ca. 5-15 % oveni i begge modeller.
Lad os være ærlige om, hvad tabellen siger. Der bliver færre stillinger, og de bliver bedre betalt. I dag har klubben 16 trænere og assistenter, og bagefter er der 12 pladser i teamene og 2 assistenter, så klubben skal vælge de 12 bedste, og nogle roller forsvinder. Den separate mentale og fysiske træner bliver ikke ansat igen, fordi det fysiske står på banen hver dag i hvert team, og head of coaching bliver til head of football. Klubben mister noget specialistdybde i styrke, testning og belastningsstyring, når den fysiske træner på fuld tid forsvinder, og derfor skal head of football sikre én fælles fysisk plan på tværs af de fire teams. Har klubben flere penge, kan den ansætte en tredje assistent eller have én specialist pr. fagområde, som refererer direkte til head of football.
Sådan ser en tirsdag ud for U15-teamet. Pigerne træner på bane 2 fra 16.30 til 18.00, og drengene træner på bane 1 fra 18.15 til 19.45. De 3 trænere mødes klokken 16.00 i klubhuset og gennemgår dagens tema, som er at vinde bolden tilbage inden for 6 sekunder efter et boldtab. Indholdet er det samme for alle, og mængden doseres efter den enkelte spiller. På U15 er det oftest drengene, der lige er vokset, fordi drenge typisk har deres vækstspurt omkring 13 til 14 år og piger omkring 11 til 12 år, så de drenge laver færre sprint og får længere pauser. Mellem de to træningspas har trænerne 15 minutter til at rette øvelsen til, og klokken 20 tager de hjem med én fælles iagttagelse om hver spiller.
Det kræver, at head of football har lagt tiderne, så de to hold aldrig træner samtidig, og det er hans vigtigste skema.
En teamtræner er i klubben fra 16 til 20, altså 4 timer med møde, 2 træningspas og pausen imellem, og får betalt 2,5 timers forberedelse oveni hjemmefra. Med 6,5 timer om dagen, 4 dage om ugen i 44 uger bliver det 1.144 timer, og 187.500 kr. giver cirka 164 kr. i timen ekskl. kampe. Det er stadig et deltidsjob, men det er et bedre deltidsjob, hvor forberedelsen ikke længere er gratis, og lønnen kan mærkes. Klubben får mere ud af hver træner, fordi tre hoveder ser mere end ét.
Til sidst kommer det hele tilbage til én ting. Fodbold er fodbold, uanset om det er piger eller drenge, der står på banen, og derfor skal de have de samme øvelser og de samme temaer af de samme trænere. Det eneste, der skal være forskelligt, er belastningen, og den doserer du efter, hvor moden den enkelte spiller er, uanset køn. Når klubben bygger sin organisation på den tanke, forsvinder behovet for to parallelle afdelinger, og pigerne får automatisk samme faglighed som drengene.
Jeg tror, de fleste klubber kunne lave skiftet inden næste sæson, hvis de turde fjerne et par titler. Hvad ville det kræve i din klub?
