William går ud i pausen. Hvad gør du de næste ti minutter?

William på 13 år bliver skiftet ud i pausen, og han trækker overtrækstrøjen på, før han når udskiftningsbænken, hvor han kigger ned i græsset, mens du allerede tænker på næste udskiftning. De ti minutter, der følger, fortæller mere om hans fremtid i sporten end resten af kampen.

Jeg har selv stået ved den bænk utallige gange, og min erfaring er, at vi trænere mister flere unge spillere i pauserne end i kampene. Mellem 13 og 16 år forsvinder trygheden, retningen, energien og følelsen af selv at bestemme forbløffende let, og det sker typisk i små øjeblikke, hvor vi har travlt med noget andet.

Trygheden opdager du først, når den mangler, for den unge, der ikke føler sig tryg, spiller den sikre aflevering til siden, kalder ikke på bolden og skyder ikke, når chancen kommer. En dag dukker han ikke op til træningen, og ingen omkring holdet kan forklare hvorfor, selvom tegnene var tydelige i månedsvis. Derfor betyder dine første tre sekunder efter en fejl mere end hele din taktiktavle, for det er dér, han lærer, om det er farligt at prøve, så spørg til næste aktion, før du siger noget om fejlen, og sørg for, at han kan forklare, hvorfor han blev skiftet ud.

Retningen handler om, at spilleren kan følge sin egen udvikling, for en 14-årig, der ikke kan se sin fremgang, tror, at han står stille, også når han faktisk bliver bedre. Han har brug for ét personligt fokusområde ud over holdets, og han skal vide, hvorfor I gennemfører dagens øvelser. Når han kan holde en tid, en video eller en note fra august op mod i dag, behøver du ikke overbevise ham om fremskridtet.

Energien er sværere at styre, fordi kroppen forandrer sig under dem i et tempo, som hverken spilleren eller træneren kan kontrollere. I vækstspurten vokser mange drenge 8 til 10 centimeter på et år, typisk omkring 13 til 15 år, mens pigerne vokser lidt mindre og et par år tidligere, og den samme træningsmængde kan derfor være let i september og alt for hård i marts. Mål højden hver tredje måned, og reducer mængden af hop og sprint, når en spiller vokser hurtigt, og tag smerter i knæ og hæl alvorligt, og send spilleren videre til en fysioterapeut i stedet for at bede ham bide det i sig. To 14-årige kan være flere år fra hinanden i krop, så giv den sent udviklede tid, før du dømmer ham på én kamp.

Egen bestemmelse er det punkt, hvor mange dygtige trænere fejler, fordi de forklarer for meget. Jo mere du instruerer, jo mindre tænker spillerne selvstændigt, og i teenageårene er behovet for at bestemme over sit eget liv stærkere end nogensinde. Spørg «hvad så du?», før du fortæller, hvad du selv så, og giv ét valg pr. træning, for eksempel hvilken variant af øvelsen de vil starte med. Du tager stadig den endelige beslutning, men de skal kunne mærke, at deres input bliver brugt.

Ingen af de fire ting kræver mere træningstid, men de kræver, at du lægger mærke til spillerne i de små øjeblikke, hvor det er nemmest at kigge den anden vej.

Brug fem minutter i bilen efter næste træning, og spørg dig selv, hvem der turde mere i dag, og hvem der var stille, inden du skriver ét navn ned og starter med netop den spiller på torsdag.

Til forældrene er rådet lige så enkelt, for spørgsmålet om resultatet kan vente til næste dag, mens spørgsmålet om, hvad der var sjovt, hører hjemme i bilen på vej hjem.

De trænere, der beholder de unge, er dem, der ser William, mens han sidder alene på bænken.

Hvem på dit hold har siddet alene på bænken for nylig?

Vil du have et blik udefra på din træning? Paulus Scheel har UEFA A-licens og træner unge atleter på Hellerupvej 19. Book en gratis snak på 30 minutter eller se Bliv en bedre træner.