Den time om ugen, der gør forskellen
Arkivfoto · Foto: Franco Monsalvo / Pexels
Caroline var den højeste og den langsomste spiller på banen. Det troede jeg i hvert fald som træner.
Hun spillede kant, og hver gang bolden nærmede sig, virkede hun et halvt sekund bagefter sine medspillere. Jeg var overbevist om, at hun manglede fart, så vi testede hende ved en fartmåling, og resultatet overraskede både mig og alle andre omkring hende, for Caroline var slet ikke langsom. Problemet sad ikke i benene, men i hovedet, hvor aflæsningen af spillet foregik for langsomt.
Måske kender du selv fornemmelsen af at være et skridt bagud, selvom du udmærket ved, at du kan sprinte. Caroline opdagede først situationerne, når de allerede var undervejs, og derfor reagerede hun for sent og lignede en langsom spiller. Endnu en holdtræning ville ikke have forandret noget, fordi hun ville have gennemført de samme øvelser som resten af truppen og bagefter fået gentaget, at hun skulle være hurtigere.
I stedet brugte vi én time om ugen på én eneste ting, nemlig at lære hende spillets typiske mønstre, så hun kunne forudse, hvor afleveringen var på vej hen, før den kom. Vi trænede hendes reaktionstid og beslutningshastighed, det afgørende øjeblik, hvor hovedet giver kroppen besked om at starte. Hun blev ikke hurtigere til at løbe, men hun blev hurtigere til at komme afsted.
Én fokuseret time giver mere end endnu en ekstra træning.
Det betyder ikke, at din holdtræning bliver mindre vigtig, for det er dér, du lærer at samarbejde, udvikler din spilforståelse og oplever fællesskabet, og det kan en individuel time aldrig erstatte. Holdtræningen er imidlertid planlagt til femten eller tyve spillere samtidig, så øvelserne skal fungere for alle. Desuden står du i kø en del af træningen, og du får sjældent præcise instruktioner om, hvad netop du skal forbedre. Derfor giver endnu en ekstra holdtræning dig typisk mere af det, du allerede får, og mindre af det, du egentlig mangler.
Du bliver bedre af at træne det, du mangler, ikke det, du allerede kan.
Tanken er ikke ny, for allerede i 1993 beskrev forskerne Ericsson, Krampe og Tesch-Römer målrettet træning som øvelser, der er konstrueret til at arbejde med en bestemt svaghed, og hvor udøveren får løbende feedback undervejs. Det er præcis, hvad en fokuseret time handler om, for her ved du, hvad du arbejder med, gennemfører mange gentagelser af netop det og bliver korrigeret øjeblikkeligt, mens du stadig kan mærke, hvad du gjorde. For Caroline betød det, at hver eneste gentagelse gik til det, der faktisk bremsede hende, og ikke til sprinttræning, som hun allerede mestrede.
Arkivfoto · Foto: Chris wade NTEZICIMPA / Pexels
Det, der bliver målt, bliver bedre.
Den sidste regel er måske den allervigtigste, for uden målingen havde alle omkring hende fortsat med at tro, at Caroline manglede fart. Hun kunne have trænet sprint i månedsvis og undret sig over, at ingenting forandrede sig. Når du bliver målt regelmæssigt, kan du følge din egen udvikling i stedet for at gætte på den, og den dokumentation giver både ro i maven og motivation til at fortsætte.
Du skal altså ikke nødvendigvis træne mere, men du skal bruge én af dine eksisterende træningstimer langt bedre.
Skriv derfor i aften én konkret ting ned, som du tror holder dig tilbage, og spørg din træner ved næste træningspas, om du har ramt den rigtige. Måske er forklaringen, ligesom hos Caroline, en helt anden, end du forestiller dig. Hvis andre opfatter dig som langsom eller bagud, så vent med at konkludere noget om dig selv. Det, der ligner manglende talent, er ofte en konkret udfordring, som kan trænes, når nogen først har afdækket, præcis hvad den består i. Brug derefter din ekstra træningstid på netop den ene ting, indtil du kan mærke eller dokumentere, at den faktisk er blevet bedre.
Caroline havde store ben- og armbevægelser, som fik hende til at se langsom ud. I virkeligheden var hun en af de hurtigste på holdet, både i vendingerne i 5-0-5-testen og i ren tophastighed. Det hele handlede om hendes forståelse af spillets mønstre.
Giv dig selv én time om ugen med ét tydeligt mål, book en RISA-session til 600 kr., og find ud af, hvad der i virkeligheden holder dig tilbage.
Kilde: Ericsson, K. A., Krampe, R. T. & Tesch-Römer, C. (1993). The role of deliberate practice in the acquisition of expert performance. Psychological Review, 100(3), 363–406.
Scene: anonymiseret og let fiktionaliseret efter en rigtig RISA-session (navn ændret).
