Du kunne engang A, B og C
Arkivfoto · Foto: Franco Monsalvo / Pexels
En mand segner om ved kassen i supermarkedet, og du står nærmest. Engang lærte du præcis, hvad du skulle gøre, måske på det førstehjælpskursus, der hører med til kørekortet, hvor A stod for luftvejen, B for vejrtrækningen og C for kredsløbet. Spørgsmålet er, om du kan huske rækkefølgen og håndgrebene i dag, mens pulsen hamrer, og tilskuerne kigger. Dansk Førstehjælpsråd anbefaler, at man genopfrisker sine færdigheder i førstehjælp hvert andet år, og forklaringen er enkel, fordi vi mennesker glemmer det, vi ikke vedligeholder.
Når førstehjælpens tre bogstaver forsvinder, kan du forestille dig, hvad der sker i et kaosspil som fodbold, ishockey eller basketball, hvor langt flere færdigheder skal beherskes samtidig, mens ti, tolv eller toogtyve spillere bevæger sig omkring dig. Ingen situation ligner den forrige, og derfor er det ekstremt svært at blive topspiller i et kaosspil.
I ishockey ser jeg problemet tydeligt fra sidelinjen. En ung spiller skal beherske en russian turn, en snæver vending, hvor han drejer skarpt rundt med pucken tæt ind til kroppen, og han skal kunne beskytte pucken ved at placere kroppen mellem pucken og modstanderen. Samtidig skal han forstå, hvordan holdet kommer ind i den offensive zone, altså over den blå linje og ind i modstanderens halvdel, uden at miste pucken. I kampen skal alt udføres på skøjtekanten i fuld fart, mens modstanderne lukker rummet.
I fodbold er listen mindst lige så lang, fordi spilleren skal dække rummet i forsvaret, udnytte rummet i angrebet og løbe foran boldføreren, så der opstår en afleveringsmulighed. Han skal drible med det fjerneste ben, den fod, der er længst fra modstanderen, så kroppen skærmer bolden, og han skal kunne vende på det samme fjerneste ben. Umiddelbart inden bolden ankommer, skal han give modstanderen et lille, veltimet skub med kroppen, så han vinder en meter, og kontakten skal være så kort og kontrolleret, at dommeren ikke har noget at fløjte for.
Teknikken og begreberne er to sider af den samme handling, og mangler den ene, falder den anden fra hinanden under pres. Til træning kan en spiller oftest lægge verdens bedste aflevering med et halvliggende vristspark, hvor bolden løftes med vristen og overkroppen let tilbagelænet. I kampen ryger den samme bold helt forkert, fordi hovedet samtidig skal holde styr på rummet, modstanderen og medspillerens løb.
Derfor skal færdighederne trænes konstant, og her er fire råd til at flytte dem fra træningsbanen og ind i kampen.
1. Træn én ting ad gangen
Når en spiller skal tænke på seks ting samtidig, tænker han i praksis på ingen af dem. Vælg derfor én færdighed til hver øvelse, eksempelvis vendingen på det fjerneste ben, og lad spilleren gentage bevægelsen, indtil den sidder automatisk, og hovedet får overskud til at opdage rummet.
2. Giv hvert begreb ét ord
Spillets begreber bliver først brugbare, når spilleren kan tænke dem på et halvt sekund midt i kampen, ligesom førstehjælperen tænker A, B og C. Aftal derfor et kort ord for hvert begreb, og lad hele holdet og samtlige trænere anvende det, så «fjern fod», «skub» og «rum» betyder præcis det samme for alle. Et af mine egne råb er «To berøringer!», som jeg brugte til Frederik, som du møder længere nede. Som forælder kan du spørge på vej hjem fra træningen, hvad dagens ord betød.
3. Læg presset på lidt ad gangen
En færdighed, der udelukkende er trænet uden modstander, holder sjældent i kampen. Opbyg derfor øvelsen trinvis ved først at tilføje bevægelse, derefter en passiv modstander og til sidst realistisk pres og en konkurrence om point, og gå et trin tilbage, når kvaliteten forsvinder.
4. Genopfrisk hver uge
Hvis tre bogstaver i førstehjælp skal genopfriskes hvert andet år, skal et kaosspil med langt flere færdigheder genopfriskes hver eneste uge. Giv derfor de vigtigste færdigheder en fast plads på hver træning, også selvom det kun bliver få minutter, og lad dem dukke op i nye øvelser. Glæden kommer den dag, spilleren mærker, at det vanskelige pludselig lykkes automatisk i kampen.
Sådan bryder du det ned til moduler
Til dig, der er træner, kommer her to eksempler på, hvordan en færdighed deles op i fire moduler fra isoleret teknik til begrebet under pres, og spilleren går først videre, når det nuværende modul lykkes i størstedelen af forsøgene.
Ishockey: puckbeskyttelse og indgang i zonen
I modul 1 laver spilleren en snæver vending rundt om en kegle med pucken på ydersiden, først roligt og derefter i fart.
I modul 2 kobles vendingen sammen med et skøjteløb over den blå linje og ind i zonen.
I modul 3 står en passiv forsvarer ved den blå linje, og spilleren skal skærme pucken med kroppen, mens han kører ind i zonen.
I modul 4 spiller holdene to mod to, og point gives udelukkende for at komme ind i den offensive zone med pucken under kontrol.
Fodbold: skubbet og vendingen på det fjerneste ben
I modul 1 modtager spilleren en aflevering fra en makker og vender på det fjerneste ben uden modstander, først stillestående og derefter i bevægelse.
I modul 2 holder en makker en slagpude ved siden af spilleren, som giver puden et kontrolleret skub med kroppen, præcis når afleveringen bliver slået, og modtager bolden i den meter, han har vundet.
I modul 3 står en passiv forsvarer i ryggen på spilleren, som skal time den lille kropskontakt lige inden afleveringen og vende til den side, hvor forsvareren ikke befinder sig.
I modul 4 spiller holdene fire mod fire, og et mål tæller dobbelt, hvis angrebet begynder med, at en spiller finder rummet, vinder sin meter og vender op på det fjerneste ben.
Jeg havde en dreng, Frederik, som altid sparkede til bolden for at slå en lang aflevering eller skyde på mål. Til træning fik jeg ham til at tage to berøringer, før han spillede bolden videre, for at skærpe hans perception, altså evnen til at se mulighederne, inden han træffer beslutningen. Mit råb til ham var «To berøringer!». Derefter spillede han mere kort i kampene frem for bare at hakke på mål.
Vil du vide, om vendingen er blevet hurtigere, kan en fartmåling med en 5-0-5-test dokumentere det i tal, og i en træningstime kan vi gennemgå ét modul ad gangen med fuld opmærksomhed på dig.
Til dig, der spiller, er opgaven at vælge én af færdighederne i aften og notere i din Players Book eller på en seddel, hvilket modul du er nået til, og hvornår du sidst trænede færdigheden.
Til dig, der er træner, er opgaven at udvælge ét færdighedsområde til de kommende fire uger, skrive de fire moduler på et kort og hænge det op i omklædningsrummet.
Træn din vending igen på tirsdag, også selvom du kunne den i sidste uge.
